Det foran nævnte Spørgsmaal om Hardangers gamle
Grænse mod Hallingdal har i vore Dage sin praktiske
Interesse. Et Bidrag til dets Løsning kan maaske findes
paa det Kart over Stavanger Stift, som er udarbeidet af
Laur. Scavenius, Stiftets Biskop 1605–1626. Jeg hidsætter
derfor (S. 594) en Kopi af den Del deraf, som omfatter
Vidden og det Strøg, som blev befaret af Biskoperne paa
deres Visitatsreiser til Hallingdal. Kartet giver ved sine
Paaskrifter Vink til at forstaa, hvorledes den gamle Biskopsvei
gik. Hardangers Østgrænse er her sat meget
langt ind paa det Territorium, som nu regnes for at tilhøre
Hallingdal. Det siger sig dog selv, at et saa mangelfuldt
Kart ikke kan erkjendes for noget afgjørende Bevis.
Efterat foranstaaende allerede var sat, er der fra Kaptein Hj. Negaard i to Artikler, trykt i Bergens Tidende for 14. og 15. Oktober 1909, No. 284 og 285, meddelt en Del Oplysninger om hans paabegyndte Undersøgelser. Forfatteren oplyser, at hvad der i 1909 er udført, i det væsentlige kun er en foreløbig Befaring af Terrænet mellem Ustefjorden og Nordmandslaagen. Artiklerne ledsages af en instruktiv Kartskisse. med Angivelse af den fulgte Rute.
Kaptein Negaard synes tilbøielig til at gjenoptage den tidligere Teori om, at Viddens Bopladser stammer fra Stenalderen: »Bopladsernes Alder er endda vanskeligere at bestemme paa Grund af de hidtil ufuldstændige Gravninger. Fundene er som sagt blandet; men de fundne Flintestykker peger hen paa Stenaldersfolk, og i samme Retning peger ogsaa de Ylintestykker og den Pilespids af Skifer, som Bendixen i 1890 kjøbte i Ose i Ulvik, og som opgives at være fundne paa Bopladsen ved Finsevand«.
