rum[1]. Ligeoverfor disse Löwenske Maroderinger paa Hadeland har det sin Interesse at mindes Kong Karl den 12tes Proklamation eller Instrux til sine Tropper, da han nogle Uger forud gik over den norske Grænse. »Ingen Officerare eller Gemen«, – heder det, – »skall fördrista sig, hwarken på Marche eller i Qwarteer, röfwa eller marodera någon af Landzens inwånare det ringesta ifrån, det ware sig af penningar eller waror.« Hvad der tiltrængtes, skulde kontant betales, selv Foderet til Hestene. Og for Overtrædelse af disse Bud fastsatte Kongen Livsstraf, »hwilket .... på stället och utan wjdare Orders hämptande skall warckställas«. Erindres det saa derhos, at Löwens Korps overfor Ringerikes Befolkning i det hele optraadte ganske pent, tør man vel antage, at naar Svenskernes Tog over Hadeland – ligefra Haakenstad til Moe – artede sig som et Plyndringstog, da maa heri sees en »Tak for sidst« for den varme Modtagelse, som de af Hadelændingerne havde faaet paa Harestuskoven[2].
»Da Soel gik under«, – det vil efter Stedet og
- ↑ Sognepresten, »Hr. Per«, skal efter Bygdetraditionen have været en slet Mand. Da Ilden for 2den Gang rasede paa Prestegaarden, vilde Hr. Per aldeles ikke redde sig ud; men en gammel Husmand, – heder det, – tog ham da og bar ham ud, sigende: »I Helvede skal I brænde, men ikke her.« Hr. Per døde ikke længe efter Svenskernes Besøg.
- ↑ Bønder af Lunner og Jevnaker Sogne indgav fra Haakenstad den 10de August 1716 Andragende til Slotsloven om, at de paa Grund af den ved Fienden lidte Skade maatte blive befriet for 1715-Aars Tiendekorn samt for paalagte Tyngsler og Skatter. Efter Slotslovens Resolution af 14de s. M. blev der den 27de November næstefter paa Jevnaker Høstthing optaget Thingsvidne angaaende den lidte Skade for – tilligemed Andragendet – at oversendes Kongen. Dette Thingsvidne er Kilden til flere Oplysninger i nærværende Afsnit.
