blev tømt for alt sit Indhold af Kjød, Flesk, Ost, Smør, Salt og Øl, ligesom alle Beholdninger af Korn og Hø blev udkastet og forbrugt. Paa Østby foredes saaledes »100 Hester af de grønne Dragoner«. Paa alle Gaarde opførte Svenskerne store Baal for at holde sig varme, og Gaardenes Døre, Svalgange og Tagtækning reves ud og kastedes paa Ilden tilligemed Grinder og Skigarder.
Paa Østre Hovland hos Amund Hovland »blef ald hands utersket Rug utbaarit, som Fienden bygede sig Hyter af«. I hans Maltkarm lagde Svenskerne de to Faldne, som de havde ført med sig fra Harestuskoven, og »begrov dem ved hans Hus«. Valget af denne Begravelsesplads kan forklares ved den Omstændighed, at der paa Hovland i gammel Tid havde staaet en Kirke, hvoraf der endnu saa sent som i 1743 stod Levninger tilbage. Og paa den her omhandlede Tid kaldtes endnu den Plads, hvorpaa Gaardens Huse laa, dagligdags for »Kirkegaarden«. De faldne Svensker mentes saaledes at komme i »indviet Jord«.
Det er berettet, at Oberst Löwen havde god Lyst til at hjemsøge Grans Prestegaard, hvor ogsaa Granavolden ligger, for at lade den røde Hane gale over det Sted, hvorfra Bygdefolkets Reisning var udgaaet. Men en saadan Rute blev dog for vidtløftig. Og Lørdag Morgen – den 28de Marts – gik da Karolinernes Tog fra Leiren ved Haakenstad om Lunner Kirke, Ballangrud og Vassjø ned i Jevnaker Hovedsogn. De Gaarde, som laa nær denne Marsjlinje, blev hjemsøgte og plyndrede af de svenske Dragoner, som foruden Madvare særlig bemægtigede sig Heste. Beboerne var mest løbne tilskogs, saaat Gaardene stod aflaasede og tomme for Mennesker. Dørene blev derfor af Svenskerne brudte op eller Vinduerne slaaede ind. Paa Melaas i Lunner havde man netop »efter Order og Paabud tillavet Soldaterkost«,
