her skildrede Begivenheder. Dette var Gregers Granavolden, en 39-aarig Mand, der boede som Gjæstgiver paa Granavolden lige ved Grans Søsterkirker. Her havde hans Forfædre i 2 Slægtled boet som Gjæstgivere, og af dem havde hans Fader, Per Granavolden, deltaget i den sidste Krig med Sverige, »Gyldenløvefeiden«, som Underofficer til Hest.
Gregers Granavolden forrettede ved den her omhandlede Tid i Lensmandens Sted, og ved Opraab paa Hestevangen ved Grans Kirke opbød han Almuen og »opmuntrede den til Fyrighed og Troskab mod Kongen og Fæderne-Landet«. Og Budstikken gik omkring. Grans Sogneprest, Hr. Anders Hammer, siges ogsaa[1] at have bidraget sit til Bygdefolkets Reisning, bl. a. ved Opfordring fra Prædikestolen. Troligt kan dette være, da Presten i det hele synes at have været en administrativt anlagt Herre; hans Fader og Forgjænger i Prestekaldet havde som Student udmærket sig under Kjøbenhavns Beleiring af Svenskerne i 1659[2] Gregers tog Ledelsen over de fremmødte Bønder, og ved Siden af ham stod som Underanførere to Storbønder af Gran, Kristen Eriksen Gjefsen og Brede Hvalaby. Længe efter opbevaredes i Grans Kirke en Fane, som Bønderne skal have havt under sin Udrykning. Den var af grønt Taft og bar Billedet af Hadelands to Hovedkirker med en Løvkrans omkring og Indskriften: »Gran og Jevnager«.
- ↑ Gjessings Jubellærere II, 2, S. 80, hvis Beretning skriver sig fra Hammers Søn, Justitsraad Hammer paa Melbustad i Gran.
- ↑ Familien Hammer, der oprindelig, under 15- og 1600-Tallet, hørte til Kjøbenhavns Borger-Patriciat, indehavde det store Grans Prestekald i 125 Aar, nemlig fra 1652 og til 1777. Den sidste af denne Slægt paa Hadeland var den anseede Landmand, Godseier Lars Andreas Hammer paa Vang i Jevnaker (1766–1831).
