Kong Karl besluttede derfor at udsende en Rytterexpedition,
der skulde forsøge over Hakedal, Hadeland
og Ringerike at omgaa de Norskes Stilling og saa falde
dem i Ryggen samtidig med, at der gjordes Anfald fra
Ravnsborg. Da Bærumsveien over Krogkleven var spærret
ved Forhugninger paa Krogskoven, blev den længere
Omvei om Hadeland valgt.
Til denne Expedition blev der af de svenske Regimenter i Kristiania – »af de blaa og grønne Dragoner« – dannet et udvalgt Rytterkorps paa 5–600 Mand. Kong Karls Yndling, Oberst Grev Axel Löwen, blev anbetroet Ledelsen af dette Foretagende, hvis Udfald kunde blive af indgribende Betydning for Krigens Gang. Axel Löwen tilhørte en estlandsk Adelsæt og nævnes som Herre til Ousbyholm i Skaane med flere Godser. Ved denne Tid var han 30 Aar, men havde trods sin unge Alder ikke liden Krigserfaring, idet han tidlig var gaaet i udenlandsk Tjeneste og bl. a. havde været Generaladjutant hos Prinsen af Oranien. Som Generalkvartermester i Bremen var han i 1712 for nogen Tid falden i dansk Fangenskab og havde i 1715 deltaget i Stralsunds Forsvar[1].
Om Morgenen Torsdag den 26de Marts brød Löwen med sine Ryttere op fra Kristiania. For at aflede Opmærksomheden blev der baade denne og de følgende Dage fra Ravnsborg gjort Frontangreb mod den norske Hær. Löwens Korps drog over Grorud op i Hakedalen og bivuakerede om Natten paa Gaarden Kirkeby. Tidlig før Solopgang den 27de tog Korpset videre nordover
- ↑ Angaaende Löwens senere Skjæbne kan nævnes, at han i 1719 blev Generalmajor, i 1737 Høistkommanderende i Finland, i 1739 – efter hans Svigerfader, Arvid Horns Fald – Medlem af det af Seierherrerne dannede Rigsraad og i 1748 General guvernør i Pommern. Han døde i en høi Alder i Stralsund 1772.
