Hopp til innhold

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/336

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
330
O. OLAFSEN.

en Dom fra Oslo Raadstue, afsagt af Kongens Raad og betroede Mænd næst forgangne Aar; den stadfæstede en paa Bergens Raadstue afsagt Dom. Peder Tvill erklærede disse Domme for uretfærdige og ulovlige og paastod, at Ingebrigt havde ført falske Prov. Dette kunde han dog ikke bevise. Derimod paastod Ingebrigt Olsen, at Peder Tvill for med Falskneri, som han trøstede sig til at kunne bevise. Han omtaler saa, at han og hans Forældre var Arvinger efter Rige Torstein. Iblandt andet Gods, som han og hans Søster eiede, var ogsaa Mjelva, hvor Torstein havde en Ombudsmand ved Navn Anders Baardsen, som havde alle hans Odelsbreve. Efter Torsteins Død stak Anders Brevene tilside og lagde Gaarden under sig. Da Ingebrigt og hans Medarvinger havde faaet Arveretten (»var bleffuet thertil arffue«), begyndte de en »langsommelige« Trætte om Arven efter Torstein; de havde ofte været i Rette baade i Trondhjem og Bergen. Han fremlagde en Pergaments Dom fra Trondhjem af 1573, hvori Rige Torsteins Gods tildømtes ham og hans Brødre, og Olav Olsen tilpligtedes at levere ham alle Odelsbreve, som tilkom dem. Ligesaa en Dom af 19. Aug. 1574 fra Bergen og en Dom af 19. Aug. 1576 fra samme Sted, hvorefter Ingebrigt og hans Brødre skulde beholde Mjelva. Olav Olsen var tilpligtet ved Ed at benægte, at han ikke var i Besiddelse af »Hovedbrevet« eller vidste, hvor det var. Han fik dog ikke sin Ret. Saa havde han indstevnet Sagen for Kongens Raad i Oslo 1578, hvor Dommen fra Bergen stadfæstedes og Modparten dømtes at betale Kongen 4 Mark udi Domrov. Lige meget hjalp det. Peder Tvill havde af »the fatige sempel lagrettis mend« bekommet den Dom, han nu lagde i Rette, ved falske Prov og Breve. Retten forlangte nu efter denne Paastand af Ingebrigt Olsen at se nærmere paa Peder Tvills Breve, og den fandt da, at en hel Linie var ud-