maatte vente. Vi ser jo, at Navne paa Steder, som maa have havt en ganske anden Værdi for Hospitalet end et, ved hvis Navn der ingen Skyld er tilføiet, er sporløst forsvundne. Leifsakr, som efter Fortegnelsen fra 1445 skal have ligget i Berg Sogn paa Brunlanes, med et helt Markebols Skyld, gjenfindes ikke senere; Sighiuælle i Sandeherred, i 1445 ogsaa med samme Skyld, findes i Regnskabsbogen af 1556, men ikke i Jordebogen af 1663.
Hvor Næsium vestra er at søge, er som sagt helt uvist, men der er jo Nes nok i Tjølling; man kunde t. Ex. tenke paa Strøget syd for Kjerringviken. En Lokalitet, hvor to Nes dannede et fremtrædende Led i Situationen, kunde faa Navnet Nesjar; blev der bygget et Par Strandsidderhuse eller lign., vilde det vestligste af disse kunne kaldes í Nesjum vestra.
Jeg kan efter det her udviklede ikke finde, at der fra de to Stedsnavne j Monom og Næsium vestra kan hentes noget vægtigt Argument for den Antagelse, at det gamle Skíringssalr har strakt sig ud over det nuværende Tjølling Sogns Grænser og indbefattet en større Del af Sandeherred. Hr. Sørensen har imidlertid villet støtte en saadan ved at søge at godtgjøre Sandsynligheden af, at den gamle Kongsgaard Geirstaðir har ligget i Byen Sandefjords nærmeste Omegn. Efter hans Mening er denne det nuværende Gjekstad i Sandeherred, og den Haug paa Nabogaarden Gokstad, hvori det bekjendte »Gokstadskib» fandtes, skal være den Haug, hvori Kong Olav Geirstada-Alv blev hauglagt. Selv om dette er rigtigt, hvad ogsaa Gustav Storm har indrømmet Muligheden af[1], beviser det dog intet med Hensyn til Skiringssals Grænser, da det intetsteds siges, at Geirstaðir har ligget i Skiringssal, om dette end kan være sandsynligt. For at Gokstad-
- ↑ Hist. Tidsskr. 4. R. I 232.
