i Middelalderen findes brugt i den bestemte Form, kun 14 Navne i senere Tid har antaget ubestemt Form. Ved 4 af disse 14 kan dog den opgivne Udtaleform være Gjenstand for saa grundet Tvivl[1], at de bør udgaa, og det samme gjælder af andre Grunde yderligere 3 Navne. Der bliver altsaa kun 7 tilbage; men blandt disse er rigtignok netop en Gaard Mo (i Tjømø, DN. V 117 i Monom). Naar man imidlertid tager i Betragtning, at i de samme Herreder 31 Navne, som i Middelalderen brugtes i ubestemt Form, nu har faaet den bestemte, ser man, at Tendensen her har været at tilføie Artikelen, ikke at sløife den, og man bør derfor ikke uden Bevis antage et Gaardnavn, der nu bruges i ubestemt Form, for identisk med et, der i Middelalderen havde bestemt Form. Det kan saaledes, synes mig, ikke fra et sprogligt Synspunkt siges at være »sandsynligt«, at Mo i Sandeherred er identisk med j Monom i Skiringssal; om at det »vitterligt« er dette, kan der selvfølgelig ikke være Tale.
Endnu værre staar det med Sandsynlighedsbeviset for, at Næsium vestra i Skiringssal er identisk med Nes vestre i Sandeherred; dette kan næsten siges at være umuligt. Næsium er Dativ Flertal af Nesjar, en Flertalsform af Hunkjøn til Intetkjønsordet nes[2]. Men i alle de ovenfor nævnte Herreder har jeg ikke fundet, at et eneste usammensat[3] Navn, som i Middelalderen havde Flertalsform,
- ↑ Nemlig hvor Navnet uden Artikelen ender paa -n.
- ↑ Om denne Forandring af Kjøn se O. Rygh i NG., Indledn. S. 11.
- ↑ Man kan nemlig ikke med S. A. Sørensen (Er »Kongshaugen« Olaf Geirstad-Alfs Haug? Kr.a 1902, S. 32) til Sammenligning anvende sammensatte Navne, som Sólbergar osv. Han citerer vistnok O. Rygh (NG. Indledn. S. 11), men citerer ham ikke fuldstændigt; thi Rygh, der taler om sammensatte Navne, siger tilslut: »Den sidste Forandring beror dog vel ikke paa virkelig Skiften af Talform, men paa lydlige Grunde, paa den
