Jakob Olssøn kunde nok baade læse og skrive. Hans
oldefar (efter hvem han var opkaldt), Jakob Olsson
Kjæraas, havde nemlig været lensmand i det store Arendal
skibrede i 1620-aarene, og siden maa det have været
sed i ætten, at de gløggeste gutter skulde have »lærdom«.
Praktisk uddannelse for stillingen havde Jakob O. faaet ved, at hans gaard Vik i en lang aarrække var tingsted.
Bondelensmandens pligter var mangeartede. Han skulde bistaa skriver og foged, registrere dødsboer, inddrive skatter, pante, forkynde stevninger, fakke lovbrydere, m. m. Han maatte have et arresthus paa sin gaard.
Aflønningen var omkr. 1750 ynkelig liden. Tidligere havde lensmændene havt en skattefri gaard; nu maatte de nøie sig med de tarvelige sportler og en ubetydelig fast løn. I en ekstraskat-ligning fra 1743 faar vi vide, at lensmændenes fortjeneste var: i Vaale 12 rdl., i Andebu 13, i Stokke 20, i Ramnes 20, i Sem 30 rdl.
Jakob Olsson gik af som lensmand 1752.
Jakob Olssøn fører proces. Trods al sin befatning med forretninger og ting og retssager undgik Jakob O. mest mulig for egen part processer. En enkelt gang tog han dog affære. Men da gjaldt det at verge sin gaard mod overgreb. Dermed hang det slig sammen.
Syd for Akersvandet ligger storgaarden Melsom. Den var i 1600-aarene en tid adelig hovedgaard, men var 1685 kjøbt af skipper Peder Wolf. Melsom eier et værdifuldt vandfald i den korte elv, som danner afløb for Akersvandet. Og dette vand havde Melsoms eiere fra gammel tid ret til at opdæemme. Men sluserne skulde aabnes om vaaren, saa opsidderne rundt vandet kunde faa høste høi om sommeren.
Peder Wolf var en driftig mand og drev baade sager og kverner i fossen. Men midtsommers kneb det med
