Aker har en tid før tilhørt erkeprest Torkell[1]
som privatgods; men han havde skjænket gaarden til
domkirken i Oslo (til Margaretas alter i St. Halvards
kirke). Nu i 1329 tilhører den fremdeles domkirken.
Men biskopen, Salomon Toraldsson, indgaar et mageskifte
med drotsete Erling Vidkunssøn. Erling faar overdraget
Aker, 8 markebol stor. I vederlag skal han give domkirken
gaarden Bleiker i Asker, 6 markebol stor, samt 1
markebol anden god jord.
Gaardens landskyld før svartedøden var altsaa 8 mark, som skulde svare til 8 skippund tunge eller 24 bismerpund smør. Denne høie landskyld vidner om stive jordpriser her i landet i den nærmeste tid før 1350. Aker fik nemlig ved matrikuleringen i 1660-aarene bare omkr. 3 skippund i skyld. Da imidlertid Erling Vidkunsson slipper med at betale 7 markebol i bytte, tør vi vel tage dette som en erkjendelse fra prælaterne af, at Akers landskyld var skruet op vel meget.
3. Aker er adelsgods 1329–1419. Erling Vidkunsson
af Arnmødling-ætten, som i 1329 satte Aker paa sin jordliste,
var netop paa den tid landets mægtigste stormand.
Da Haakon den 5. døde paa Tunsberghus 1319, var tronarvingen,
dattersønnen Magnus, endnu i barneaarene, og
Erling blev formynderstyrets første mand. Allerede omkr.
1330 var han ogsaa en rig jorddrot; noget senere blev
han gjennem arv landets største. Hans største godssamlinger
var Giske og Bjarkø, men han havde gods hele
kysten langs fra Sogn af og opover. Paa Østlandet eiede
han kun spredte brug, vistnok erhvervet for at kunne
have herberger paa sine reiser og kortere ophold her.
- ↑ Torkell Gunnarssøn nævnes som prest ved Halvardskirken i Oslo allerede 1291; levede endnu 1327.
