var en Lokalitet af ringe Omraade, som laa ved Grenmar; Udtrykket kan ligesaa vel forstaaes saaledes, at Nesjar er et større Omraade, og at Slaget stod udenfor et enkelt Punkt deraf (en Havn), som laa ved Grenmar. Ovenanførte Udtryk kunde have været anvendt, selv om der bagefter havde fulgt en Oplysning om, at Nesjar strakte sig fra Grenmar til Folden. Hvor Svein Jarl lagde til om nord eller øst for Mølen, antydes ikke i Ágrip.
En anden af disse Kilder, som viser tilbage til den ældste Olavssaga, Fagrskinna (fra ca. 1230–40), siger[1] om Olav, at han holdt ut æftir Vikenne, og at han lagde skip sin við Nesiar firir innan Grenmar. Her staar firir innan i Modsætning til ut æftir; firir innan Grenmar, indenfor Grenmar, vil altsaa sige: østenfor Grenmar; hvis Slaget har staaet ved Brunlanes, kan Kongen have ligget ved dettes Syd- eller Østside. Om Svein Jarl siges, at han for sydover langs Vestkysten for at samle Folk, og at han saa seilede med sin Hær, indtil han kom austr firir Nesiar oc lagðe þar til hamnar, d. e. »kom østerpaa, ud for Nesjar, og lagde ind i Havn der«. Her siges alt saa heller ikke, ligesaa lidt som i Ágrip, at Nesjar kun var et enkelt Punkt paa Kysten, og heller ikke kan vi slutte os til, om Svein lagde til i Nord eller i Øst for Mølen.
Af et andet, med Fagrskinna omtrent samtidigt Skrift, Styrmes Olavssaga (ca. 12207), som ogsaa gaar tilbage til den ældste Olavssaga som Kilde, er ikke Afsnittet om Slaget bevaret; men Styrmes Bog ligger imidlertid igjen delvis til Grund for to andre Værker om Olav den Hellige, som er bevarede. Af disse siger den legendariske Olavssaga (Chra. 1849, S. 19) om Kongen og hans Mænd:
- ↑ Finnur Jónssons Udg., S. 150.
