peget, at Nesjar forekommer ialfald i én sikker norsk Kilde, eftersom Theodricus monachus siger, at det bekjendte Sjøslag i 1015 mellem Olav den Hellige og Svein Jarl stod »in loco, qui dieitur Nesiar«[1]. Mulig kunde man her indvende, at denne Kilde ikke har saa stor Beviskraft; om Forfatterens personlige Kjendskab til det sydlige Norges Topografi ved man jo intet, og da han i Indledningen til sit Skrift siger, at Islændinger tildels er Hjemmelsmænd for hans Meddelelser, saa kunde det jo være, at Notisen om Slaget stammede fra en islandsk Kilde. Men naar Fagrskinna har Formen Nesjar, bliver Sandsynligheden for, at denne virkelig har været brugt i Norge, større. Selv om Fagrskinna er forfattet af en Islænding, har dog de kjendte Pergamenthaandskrifter af denne Saga været skrevne i Norge af Nordmænd, det ene af dem af en Vikværing[2], og ialfald denne Skriver vilde vel ikke have afskrevet en islandsk Form, naar denne var forskjellig fra den norske; han tør vistnok forudsættes at have havt Kjendskab til Østlandets Topografi og i Tilfælde at ville have anvendt denne. Samme Slutning tør man ogsaa drage af den samme Forms Forekomst i Haakon Haakonssøns Saga. Dennes Forfatter, Sturla Thordssøn, var vistnok Islænding; men da han skrev Sagaen i Norge og efter Meddelelser fra Nordmænd, maa han have brugt den Navneform, som anvendtes af disse.
3. Hvilket Omfang har Nesjar i Kongesagaerne? Hvilket Omraade der i Kongesagaerne betegnes ved Navnet Nesjar, siger Kilderne desværre ikke direkte. Man maa derfor paapege, hvor mange Punkter – om ét eller flere – der efter disse Kilder kan henføres til Nesjar, og hvor de med Rimelighed er at søge. Uvilkaarlig vil man her-
