Selve Alteret er i sin nuværende Skikkelse nærmest
en usædvanlig høi og stor Varde, opført af større og
mindre, hovedsagelig flade Stene. Den er vel 1 Meter i
Firkant og omkring 3 Meter høi. Øverst stikker der op
en halvrund flad Helle. Alt er forsaavidt som paa de
fleste andre, store Varder, der træffes rundt om paa vore
Høifjelde. Men der er noget andet, som skiller den fra
disse. Paa Pillens vestlige Væg er der en liggende Helle,
som læner sig mod denne, og som bæres oppe af en
staaende Helle. Det hele ser ud, som et almindeligt, til
en Væg fæstet Slagbord af Træ, og det er dette, som nu
kaldes Alteret. Disse Heller er derhos overgroede med
Mos, og de synes i meget lange Tider at have været udsatte
for Veirets Indflydelse. Det samme gjælder ogsaa
en Del lange Stene og Heller, der er lagt til Rette som
Sæder paa de tre Sider af Bordet. Her forstaaes Meningen
med det hele Arrangement, som det nu er. Pillen
med den opstaaende, flade, halvrunde Helle er som den
mod Øst vendende Væg, til hvilken der er bygget op et
Alterbord, og deromkring er da Sæder.
Men her kan christne Forestillinger, og det ovenikjøbet forholdsvis nye, have virket med ind, skjønt det synes vanskeligt at forstaa, hvortil alt dette skulde tjene. Et christent Alter paa dette Sted forekommer omtrent meningsløst. Stedet, hvor det er reist, ligger noksaa langt ude af den Rute, efter hvilken Olav den hellige i 1028 drog fra Valdalen til Lesja. Det maatte da tænkes, at han havde steget fra Ulvaadalen over i Vermaaens Dal og var kommen ned til Sletta. Men dette synes ogsaa lidet rimeligt, da det vilde været Tab af Tid for ham. Overhovedet er der ingen Grund til at sætte ethvert gaadefuldt Mindesmærke, som findes paa disse Fjelde, i Forbindelse netop med denne ene Begivenhed. Der er mange andre end Olav den hellige, som har færdets over dem,
