Skolen af 1811 var forøvrig ikke det første norske
forsøg i retning af kunstskole. Allerede i 1770-aarene
skal en tegneskole have været sat igang i Bergen, hvor
ogsaa en ny blev oprettet i 1790 af J. G. Müller[1], professor
Dahls lærer. Muligens er det bl. a. hertil, Christiania-skolens
bestyrelse sigter med sin gjentagne omtale
af de »allerede existerende« tegneskoler. Men disse var
som mulige lignende indretninger iallefald helt tilfældige
og private, med det hovedformaal at skaffe sin stifter et
levebrød. Mens skolen i Christiania jo havde et hovedsagelig
officielt præg. Og det nye og store ved tanken
var netop, at den tog sigte paa det hele land, – paa at
hæve skjønhedssansen og den praktiske uddannelse.
Kuriøst er det derfor netop paa dette tidspunkt – 1811 – at møde tanken om et virkeligt norsk akademi i europæisk stil fremsat for fuldt alvor omend rigtignok kun som foster af en meget fantasifuld hjerne. Det var Nicolai Wergeland, som i sit prisskrift om et norsk universitet tænkte sig et saadant med et fakultet for de skjønne kunster, lærere i kunsthistorie og kunstarchæologi, tegne-, maler- og kobberstikkerkunst, have-kunst, musik o. s. v. Heraf skulde da med tiden udvikle sig et fuldstændigt akademi med skoler baade for bygnings-, maler- og billedhugger-kunst samt for haandværks-fagene[2].
- ↑ L. Sagen og H. Foss: Bergens Beskrivelse, Bergen 1824, s. 623. L. Sagen i »Bergens Stiftstidende« 1840, nr. 68 og Andreas Aubert: Professor Dahl, Christiania 1898, s. 13 flg.
- ↑ N. Wergeland: Mnemosyne, Christiania 1811, III, s. 30 flg., cfr. L. Daae i »Vidar:« 1887, s. 61. Wergelands planer kulminerer i følgende (IV, s. 251): »Men eet pium desiderium kan jeg her ikke undlade at ytre. Hvad om man formaaede Thorvaldson til at forlade Italien? Hvad om man tilbød ham den 17de Professors Plads og fritog ham for at holde
