gave[1], dels derved, at den kgl. resolution af 11te Mai 1813, som traadte ud af kraft ved den første skoles opløsning, men som ikke var hævet ved noget senere lovpaabud, paa initiativ af den nye skoles bestyrelse igjen blev fornyet[2]. Thi ogsaa dengang klagede den nye skoles bestyrelse bitterlig over Christiania haandværkere, som »for Største Delen, i Sammenligning med fremmede Stæders, staae saa langt tilbage i deres Metié, at ofte det simpleste Arbeide maae forskrives fra Udlandet – –«.
Endelig sees tildels de samme individer, hvis undervisning var bleven afbrudt ved den gamle skole under Hirsch og D’Unker, at have søgt til den nye under Grosch, Munch og Flintoe[3].
At Tegneskolen af 1811 maatte gaa ind efter saa kort virksomhed beroede saaledes ikke paa nogen feil i dens anlæg, langt mindre paa, at den i sin art var overflødig. Den var tværtimod forud for sin tid. Forholdene var endnu altfor umodne til at gribe og drage nytte af den gode tanke, som laa til grund for den. »Uden at træde Beskedenheden for nær – siger skolens skaber og bærende kraft, Ludvig Mariboe, i sin selvbiografi[4] – tør jeg vel sige at have givet et lille Stød til den nuværende, efter en større Maalestok saa vel organiserede Tegneskole, som bestaaer ved et aarligt Bidrag af Statscassen.
Dermed var det første forsøg paa at skabe en - omend tarvelig – kunstnerisk institution i Christiania af-
- ↑ Skr. 31te Oct. 1818 og af (uden dato) Januar 1819 i kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog.
- ↑ Ovenfor citerede skr. af 7de Dec. 1818, cfr. ogsaa skr. af 14de Aug. 1820 i kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog.
- ↑ Skr. af 15de April 1819 i kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog.
- ↑ I »Patrouillen« 1826 (Tillæg s. 12).
