Hvorvidt nu Prins Christian Frederik med denne sin
hentydning til »de skjønne Kunster«, som blomstrer »i den
Lund, hvor Videnskabeligheds og Oplysnings Kilde har
sit Udspring«, har havt i tanke nogen speciel existerende
indretning for bemeldte kunsters blomstring i Norge, er
vel tvilsomt. Den klinger mest som en frase hen i det
blaa. Men paa den anden side er det ingenlunde umuligt.
For der fandtes virkelig paa dette tidspunkt i sin vorden
en norsk institution, som i nogen grad har krav paa at
kaldes en kunstanstalt. Den skyldtes det samme »Selskab
for Norges Vel«, hvis fortjeneste det for en stor del var.
Maade, – at ogsaa min Interesse for dette har ledet min Tanke og fordoblet min Følelse i en saa vigtig Anledning vil Academiet være forsikret«. – I copibogen for 14de December findes saa indført følgende takkeskrivelse til præses: »Aldrig kunde Academiets Følelser tolkes værdigere, end det behagede Deres Høyhed at tolke dem paa hiin uforglemmelige Dag, som Oplysningens Venner feirede den huldrigeste og viseste Konge til Ære. Ikkun faae iblandt os var den Lykke forundt, nærværende at deeltage i Deres Høyheds med Hiertets Ild og Varme udtalte Følelser. Men disse faae ønskede at kunne meddele Indtryket deraf til alle. Og saa! ei Indtrykket allene men Ordene selv meddeles ved Deres Høyheds Naade. Med Taknemmelighed har Kunsternes Academie modtaget denne Naade for at overantvorde den med selve Ordenes hele Vægt til sine Aarbøger, som allerede nu vidne høit om Academiets Lykke under Deres Høyheds udmærkede Præsidium.» – Chr. Frederik var Akademiets præses fra 21de April 1808, indtil han i 1813 drog til Norge. Under 7de Marts d. a. findes i Dagbogen indført hans afskedsskrivelse, dat. Christiania 23de Febr. 1814. – Han var en sterkt kunstinteresseret mand, hans forhold til Thorvaldsen og J. C. C. Dahl er bekjendt. Efter sin tilbagekomst fra Norge indtog han igjen forsædet i Ak.’s forhandlinger 23de Nov. 1811 og forblev dets præses indtil sin død (som konge) 1848, cfr. Meldahl og Johansen: Det kgl. Akademi for de skjønne Kunster 1700–1904. Kbhvn. 1904, s. 147.
