Maabødalen kunde han ikke komme op med Heste; Hjelmodalen var ogsaa meget besværlig. Hvor Boderne laa, ved vi ikke; men det er ikke urimeligt, at den saakaldte Olafsbu kan have været en af dem, og at den har faaet Navn efter St. Olaf; men dette er kun en Formodning. Navnet Halnefjeld er endnu bevaret i Navnene Halnekol, Halnekjøn osv., og Biskopens Reise har maaske gaaet omtrent hvor nu Turistveien gaar eller lidt søndenfor Krækjahytten.
Efter Sagnet skal Kristian den anden i 1508 eller 1511 have reist over Vidden paa sin Reise til Bergen. Han skal være kommet over Haukelid og Røldal og ned gjennem Oddadalen. Han overnattede, siges der, paa Gaarden Hildal – man nævner ogsaa det Tun, hvor han laa – og drog derfra til Hovland, hvor han overnattede i den gamle Røgstue, som endnu staar her. Sagnet fortæller ogsaa, at man maatte drage ind en Høslæde og rede Leie paa denne for den unge Konge, da Sengen var for kort. I Eidfjord fortæller Sagnet, at Kongen reiste herfra over Fjeldet, og at han kom hid paa en Søndag, just som Folk gik til Kirke. Hvor meget sandt der kan være i dette Sagn, kan jeg ikke afgjøre; men mærkeligt er de Træk, som omtales, og som synes at maatte have noget historisk at knytte sig til.
Men hvad jeg særlig vilde henlede Opmærksomheden paa her, er den Omtale af Vidden, som vi finder hos Johannes Svaning: Christiernus II Daniæ Rex. Speculum regis, Lib. I, Cap. V., hvor han omtaler Erik Walkendorfs Reise til Bergen. Kongen sendte ham did for nøiere at undersøge Forholdene, og det er da ikke utænkeligt, at den unge Konge har fulgt samme Vei, da han kort efter drog til Bergen. Erik Walkendorf, siger nævnte Forfatter, drog over Fjeldet til Bergen, og den Beskrivelse han giver af Fjeldet er saadan, at han maa have hørt Reisen
