Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu/503

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
497
SMÅSTYKKER


– I alt dette, vil De sandsynligviis og med megen Grund sige, er der saare lidet Stof for Chr.a-Posten; thi hvor gierne jeg end vil gjøre alt Mit for at uforskyldte eller i alfald overdrevne Rygter om en Embedsmand ikke skulde finde Tiltro – hvilket ogsaa her har ledet mig ind paa en langt vidtløftigere Behandling af Sagen fra denne Side end jeg først havde tænkt mig – saa kan jeg naturligviis ikke mene at saadanne Rygter hensigtmæssigen modarbeidedes gjennem Aviserne. Og forøvrigt staar Tingene saaledes, at jeg virkelig ikke veed hvad der i en positiv Form skulde passende siges derom, medens jeg kjender for lidet til de verserende Rygters Art og Betydning til at kunne bedømme, om en blot Modification eller Negation af dem skulde være betimelig i et offentlig Blad.

Det der er factisk, indskrænker sig egentlig til, at efterat Arbeider-Foreninger ved Brugene hernede, som overalt ellers ere stiftede, har der saavel ved Hafslund og Borregaard som ved Soli-Bruget – ved hvilket sidste dog Alle, med hvem jeg har talt, have været enige i at der ingensomhelst reel Grund er til Klager – vist sig en Tilbøielighed hos Arbeiderne til vad Optræden i Fællesskab at udvirke Forbedring i deres Vilkaar, – at denne Optræden i et enkelt Tilfælde har antaget en usommelig, for ikke at sige truende Form derved at Borregaards Arbeidere lod indlevere til Brugs-Eierne et med 150 Navne forsynet Klageskrift, affattet af den for sine Artikler i Morgenbladet for et Aars Tid siden bekjendte Drukkenbolt og Eventyrer Jens Frederiksen[1] (:den Gang var det mod Foged Ytter og Lensmand Arnesen han havde ladet sig bruge), – men at Arbeiderne selv, da jeg i Mindelighed søgte at gjøre dem det Urigtige i deres Forhold klart, erklærede ingenlunde at have meent at undertegne Andet end et anstændigt og beskedent Andragende, medens de med den altfor sædvanlige Ligegyldighed havde undladt engang at faa Skriftet oplæst for sig – og endelig at man nu baade paa det ene og det andet Sted med en vis Spænding oppebier den Fornyelse af Arbeids-Contracterne, som hvert Aar inden Jul gaar for sig. Rimeligvis kommer jeg til da atter at reise derned, og skulde der indtræffe Noget af den Art, at jeg kunde ansee det skikket for en Be-

  1. Nærmere oplysninger om ham kan ikke gis.