Nordiske historikere samles i ærbødig hilsen til en av sine
store læremestre i videnskapen.
Dernæst innledet riksarkivar Kr. Koren til en diskussion
om utdannelse av arkivfunktionærer. Han gav en inngående
fremstilling av hvorledes utdannelsen for arkivtjenesten var
ordnet i land som Frankrike (École des Chartes), Tyskland
(navnlig Bayern) og England, og konkluderte med at man heller
ikke hos os længer kunde nøie sig med en blot praktisk oplæring,
men også måtte gi de vordende arkivfunktionærer en
teoretisk utdannelse – nærmest i form av et tillægskursus enten
ved universitetet eller ved riksarkivet.
I tilslutning til innlederen uttalte sig prof. Johnsen, som vilde ha lagt sterk vekt på undervisning i de historiske hjælpevidenskaper, prof. Taranger, bibliotekar Munthe, prof. Friis og landsarkivar Hornemann.
Møtet delte sig derefter i to sektioner; for den ene talte arkivar Gunnar Knudsen, Kjøbenhavn, om Stednavnearkiver (foredraget er i det væsentlige trykt i Namn och Bygd 1919, s. 61–80 som en redegjørelse for den danske Stednavnundersøgelse); for den andre prof. Kustavi Grotenfeldt, Helsingfors, om Erik den helige och hans korståg till Finland (foredraget er trykt i Historisk Tidsskrift för Finland, 1920, s. 111–25).
Efter frokostpausen holdt prof. Stavenow foredrag om 1700-talets parlamentarism i Sverige (trykt i Uppsala universitets årsskrift 1923) og docent Nils Herlitz: Några ord om självstyrelse och centralisation i den svenska förvaltningshistorien (trykt i omarbeidet form i Statsvetenskaplig Tidsskrift, 1921). Professor Stavenows foredrag fremkaldte bemerkninger fra prof. Koht som gjorde opmerksom på likheten mellem den svenske parlamentarismen og tilsvarende forhold i de nordamerikanske kolonier i den samme tid.
Om aftenen samledes deltagerne til festmiddag i Folkemuseets restaurant på Bygdø. Prof. Koht talte for historien som en levende åndsmakt og prof. Johnsen for de fremmede gjester; på disses vegne svarte prof. Stavenow, prof. Friis, prof. Grotenfeldt og arkivar Þorkelsson.
Den næste dags forhandlinger begyndte kl. 10 med prof. Kohts foredrag, Upphavet til renæssansen (trykt i Samtiden, 1922, s. 238–50), efterfulgt av prof. Alexander Bugges: Er det
