Hinloopen[1], og forholdet var ganske lignende i Kristiania og de andre byene ved Kristianiafjorden og nedover Skagerakkysten.
Praktisk talt bestandig gik disse skibene i ballast til Norge og tok der inn trelast. Det er en meget ensformig trafik som bevarer den samme karakter gjennem de to århundreder den stod på; men den har for Norge været av meget væsentlig økonomisk betydning. Vi har hittil bare kjendt den fra norske kilder, og disse er egentlig bare bearbeidet for tidsrummet inntil ca. 1660. Det kan derfor ha sin værdi å lægge frem også en hollandsk kilde til emnet, nemlig den eneste bevarede »skibsbok« for de vest-frisiske byene. Den fins i riksarkivet i Leeuwarden og inneholder rederbrev, mønstringsruller o. s. v. for Hinloopen for årene 1715–18. Ved riksarkivar J. L. Berns’ velvilje har jeg fåt sendt et uttog av denne bok forsåvidt angår forbindelsen med Norge, og det meddeles her, med endel korte bemerkninger.
Praktisk talt alle skibene går fra Holland til Norge enten bare med ballast eller med ballast og kjøbmandsvarer og tilbake igjen med trelast. Den eneste undtagelsen er skibet »De Liefde« som regelmæssig går med kjøbmandsvarer begge veiene.
»De Liefde« skiller sig også ut ved å være et »smakschip«, mens omtrent alle de andre var »fluitschip«; de eneste undtagelser foruten »De Liefde« var koffen »De Juffrouw Helena Maria«, smakkerne »De Swarte Kat«[2] og »De Eendragt« og gallioten »De twee goede Vrinden«. »Fluitschip«ene har en længde på 122–136 fot og en bredde på 26–30 fot; smakkerne er fra 73–80 fot lange og 17–21 fot brede, koffen er 85 og 22, gallioten 116 og 25 fot.
De havnene i Norge disse skibene besøker, er først og fremst Kobberviken (Drammen) og Langesund, de store utskibningshavnene for trelast, dernæst Arendal, med uthavnen Merdø (Maerdouw, Made), Kristianssand, Kri-
