sige, at den er et mange Gange bedre Redskab end det ovenfor omtalte, og jeg betænker mig ikke paa at sige, at jeg med dens Hjælp nok skulde kunne skjære igjennem en almindelig Tømmerstok. Og dog vover jeg at paastaa, at praktisk talt er heller ikke dette Sagblad af noget Værd, naar det gjælder Masseproduktion. Dertil vilde det gaa altfor langsomt, og Skuren vilde blive meget mangelfuld.
Det sees heraf, at Principet for en Langvedsag som for en Tvervedsag nok er kjendt langt tilbage i Middelalderen; Principet i sig selv er jo saa simpelt og ligetil, at det maatte frembyde sig af sig selv, saasnart man havde begyndt at anvende Jernet i det praktiske Liv. Det var saaledes ikke Opfindelsen, Opdagelsen af et skjærende Redskab med Tænder, som det her gjaldt, men det var det simple, praktiske Spørgsmaal: at gjøre et saadant Redskab, som var saa fuldkomment, at det overgik Øksen. Det var dette Spørgsmaal, man ikke kunde løse, og det løstes først, da Vandsagen kom, af Grunde, som nedenfor nærmere skal paavises.
Heraf vil man formentlig forstaa, naar jeg tidligere andensteds har fremsat den Paastand, at »Haandsagen« er yngre end Vandsagen, medens andre har opfattet Forholdet mellem dem omvendt. Hvad er en Haandsag? Efter et dansk Konversationsleksikon er en Haandsag en Sag, som drives med Haanden, i Modsætning til saadanne, som drives af forskjellige Naturkræfter. Forklaringen er ganske karakteristisk for et Konversationsleksikon, hvor altid det omtrentlige er god Vare. Saa sandt som det er, at en Haandsag drives med Haanden i Modsætning f. Eks. til en Dampsag, saa tør jeg dog dristig paastaa, at den ærede Forf. aldrig har seet en »Haandsag«. Thi »Haandsag« er et teknisk Udtryk, og bruges i Tømmerdriften og Trælastens Forædling om et bestemt Sagblad,
