fra det runde Tømmer til det fladhuggede, ved jeg ikke; antagelig skede dette i Løbet af det 18de Aarhundrede, lidt forskjellig for de forskjellige Egne.
Man vil af dette se, at Øksen i ældre Tid maa have været det Redskab, som almindelig brugtes ved Tømmerets Bearbeidelse. Saavidt man kan se, har der ikke været anvendt Sag. Jeg slutter mig her ganske til, hvad den sidstnævnte Forfatter derom anfører[1], og vil kun for egen Regning tilføie nogle Ord. Dersom Sag virkelig var blevet anvendt i Middelalderen, saa skulde det dog være høist merkelig, at man ikke skulde finde Spor deraf. Vi har jo Levninger nok baade fra den ældre og den senere Middelalder; men mig bekjendt har ingen kunnet finde Spor efter Brug af Sag. Jeg vil særlig nævne vore Stavekirker. Her har vi rigelig af Træarbeide fra Middelalderen, men aldrig har jeg seet eller hørt, at andre har seet noget Spor efter Sag. Paa Voss staar Finneloftet som den merkeligste Træhal, vort Land eier. Jeg tør paastaa, at der ikke er Spor at finde af, at der har været brugt Sag, og enhver vil dog forstaa, at det er meget let at se, naar Sag har været anvendt. Jeg har seet en Mængde gamle Planker og Bord fra ældre Tid, men aldrig har jeg seet et eneste Stykke, hvor man har brugt Sag, førend man tog Vandsagen i Brug.
Professor Yngvar Nielsen har i 4de B. af den nye Norges Historie S. 312 udtalt, efterat have nævnt at Vandsagen kom i Brug i Norge omkring 1530, »at man fremdeles ogsaa benyttede Haandsag ligesom der ogsaa inde i Landet omtales Brug af smaa Sagkvernere. Jeg forstaar ikke rigtig, hvad Forf. mener med Omtalen af de smaa Sagkverner, om han mener, at de er forskjellige fra de omtalte Vandsage; men jeg skal ikke hefte mig derved. Han
- ↑ Se Hist. Tidsskr. 2den R. V. S. 108 fl.
