vel for det meste blive liggende i Skogen og raadne. Det siger sig selv, at dette var et stort Spild af Skog; men det tænkte man ikke synderlig over.
Der findes endnu en hel Del saadanne Bord og Planker, som var tilvirket paa den her nævnte Maade, og som senere kaldtes Huggenbord. De er fint tiløkset, ofte i Form af Fiskeryg; de har dels tjent til Gulv eller Loft, dels som Paneling. Disse Bord og Planker[1] er vistnok af forskjellig Alder, men synes i de fleste Tilfælde at være en 2 til 3 Hundreaar og vistnok ofte yngre. Dette viser os, at den nævnte Tilvirkningsmaade maa have være anvendt langt ned i Tiden. Fra Voss sees det i en Retssag fra 1729, at man brugte at tildanne Planker paa den nævnte Maade. Der fortælles, hvorledes Rodstokken blev afhugget og kløvet til 2 Planker, som var paa 1 Alen og 6 Tommers Bredde, og dette blev gjort paa Stedet, hvor Træet var fældet. Lignende Eksempler paa, at der blev udhugget svære Planker, haves ogsaa fra andre Steder; men i Regelen har man anvendt meget mindre Tømmer – dette kan sees af Bordene – helst paa en Tykkelse af en 10–12 Tommer i Top; det var da meget lettere at tildanne dem. Længden var i Almindelighed kun en 4–5 Alen og stundom lidt mere. At kløve Tømmer, som var længere, medførte sine Vanskeligheder, som øgedes med Længden. Men havde man Tømmer, som egnede sig hertil, og man ikke tog større Længde end som nævnt, da var Arbeidet let og krævede ingen større Øvelse.
Her opstaar nu det Spørgsmaal, om man kunde kløve ud mere end 2 Bord eller Planker af Stokken.
- ↑ Det gammelnorske Udtryk borðviðr er ikke Tømmer, hvoraf Bord skjæres, men Bord eller Planker. Se E. Hertzberg, Glossarium til de gamle norske Love og Fritzners Ordbog under Ordet; sml. I. Aasens Ordbog. Jeg vil dog ikke benegte Muligheden af, at Ordet ogsaa kan bruges anderledes.
