snart isen brøt op, er saa flaaten seilt ind Vaagen til
bryggene.
Det sund, Erling Skakke under flaatens henliggen i Tønsberg besatte med sin hær og lot spærre ved tømmerflaater samt befæste ved skanser og allehaande krigsmaskiner, er Vergøsundet. Det var kun paakrævet at befæste det østre sund, i det vestre forankredes tømmerflaatene. Der kan ingen tvil være om, at her er stedet, da skansene paa Nøtterøsiden kan sees den dag idag. De er beliggende tvers overfor Vergøs nordspiss og bestaar av 3 skyttergraver, anbragt over hverandre i skraabakken. Den nederste, hvorigjennem fotstien langs fjorden fører, er ca. 50 skridt lang, en fjeldkant helt ut paa upsen danner et naturlig brystværn. Efter den lange rende kaldes fjeldet Forodden eller Meitodden. Selvfølgelig har der været anvendt noget arbeide paa at sikre en bedre beskyttelse end den paa et par steder avbrutte fjeldkant yder, men de hertil brukte materialier har vind og vand bortført. Den øverste skyttergrav er ca. 30 skridt lang, og den opgravde jord er lagt som brystværn paa en lav fjeldkant. Den midterste er mindst. Til samtlige skyttergraver er fælles adgang fra stranden i nordre ende.
Erling satte Valdemar paa en haard prøve. Vilde han forcere sundet, var der al utsigt til, at det ikke vilde lykkes, det vilde kun medføre mandetap og tap av flaaten. Lot han skibene trække over grunden ved Skjeljarstenen, gjorde han sig skyldig i en vanærende flugt, der for alle tider vilde nedsætte hans omdømme hos befolkningen, som hadde lagt for dagen sit venlige sindelag mot danskene og mottat dem med æresbevisninger.
Valdemar valgte flugten.
P. Holmesland.
Under mit arbeide med Lofthusbevægelsen blev jeg tvunget til at sætte et adgang forbudt over indgangen til Lofthus’s fængselsliv som til hans egne sjæledybder, fordi kilderne svigtet netop paa dette avgjørende punkt. »Intet gulnet dokument«, skrev jeg, »røper forholdet mellem Lofthus og hans gjerninger. Savnet av slike bekjendelser blir saa meget sterkere, naar vi husker paa
