det er meget vanskelig at faa adgang dertil[1]. I biblioteket i Lambeth Palace (erkebiskopen av Canterburys residens) synes der for ældre tiders vedkommende ikke at findes noget vedrørende Norge. – Mit besøk der har dog kun været flygtig. – Parlamentets arkiver er heller ikke undersøkt; de indeholder ikke usandsynlig ting av betydning for vor nyere historie.
Flere andre engelske byer eier likeledes meget rike arkiver. Systematisk undersøkt for Norges vedkommende er disse ikke. Det vilde ta for lang tid. I arkivet i King’s Lynn findes der adskillige aktstykker som har interesse for Norges (og for Islands) historie, og som er fremdrat dels av riksarkivar Koren og dels av A. Bugge. I nabobyen Boston, hvor der i middelalderen var et søkt marked og megen handel paa Norge, findes derimot ingen gamle arkivsaker, og sandsynligvis heller ikke i Yarmouth. I Bristol har jeg ogsaa forgjæves søkt at finde noget i arkivet. Ofte er det meget vanskelig at faa adgang til de engelske byarkiver. Saaledes søkte jeg sommeren 1909 at faa lov til at arbeide i arkivet i Grimsby. Men Town Clerk, en ottiaarig herre, fortalte mig at for nogen aar siden hadde medlemmer av den engelske manuskriptkommission været i arkivet og bragt uorden i det, og nu vilde han ikke længer la videnskapsmænd faa adgang! Alt i alt tror jeg dog ikke at der i de engelske byarkiver vil være meget at finde for vor historie. I engelske privatarkiver er der ikke faa breve og aktstykker som har betydning for vor nyere historie, men neppe noget som angaar vor ældre historie. Dette fremgaar tydelig av indberetningerne fra »The Historical Manuscript Commission«. – I Bodleian Library i Oxford findes der, synes det,
- ↑ Saavidt jeg vet findes der ogsaa et par av danske historikere ubenyttede optegnelser om danskernes rettigheter i London i den tidlige middelalder.
