Brudstykke af Matriklen, der omfatter tilsammen 123 Nordboer, 95 Danske, 16 Nordmænd, 12 Svenske og Finner, i det Haab maaske senere at komme i Besiddelse af Mere. Man vil allerede heri have et ikke uvigtigt statistisk Bidrag til vor Kultur- og Kirkehistorie, der bliver saa meget interessantere, da ogsaa flere betydeligere historiske Personers Levnetshistorie derved forøges med et nyt Træk. Af og til har jeg anbragt en og anden Note, uden dog hverken at have forsøgt eller magtet at give nogen fuldstændig Kommentar.
Hvad angaar Kølner-Universitetets Tilstand i den os her vedkommende Periode, da er det noksom bekjendt, at denne i 1388 grundede og længe saa anselige Høiskole, af hvilken Kjøbenhavns Universitet kan siges at være en Datter, saavel nærmest før som under Reformationen var et af Obscurantismens vigtigste Arnesteder. Endnu paa den Reuchlinske Strids Tid var dette Universitet dog ei alene det Sted, hvorhen Studerende fra samtlige nederrhinske Lande, Westphalen og Holland fortrinsvis søgte hen, men man fandt der unge Videnskabsdyrkere ogsaa fra det øvrige Tydskland, fra Skotland, de nordiske Riger, Lifland, Schweitz o. s. v. Omtrent ved Aar 1520 fandt imidlertid en Krise Sted, der formindskede Kølneruniversitetets Frekvents paa den føleligste Maade og for lange Tider berøvede det dets tidligere Betydning. Denne Krise fremkaldtes ved Ulrik v. Huttens satiriske Angreb netop paa dette Universitet og ved den derefter indtrædende reformatoriske Bevægelse. I Aaret 1514 indskreves f. Ex. i Køln 365, 1516: 370, 1522: 219, 1523: 130, 1527: 72 Studerende, og Tallet aftog stadig indtil 1539, da der kun indskreves 54, den laveste Ebbe. Netop i dette sidste Aar var det ogsaa, at Professorerne i en Erklæring lode indflyde disse Ord: Mirum quidem non esse universitatem perire aut in personarum numero imminui, eum ubivis locorum
