Ikke meget længe efter blev endnu en tredie af Fru
Ingers Døtre gift, og atter hun med en dansk Mand, der
fæstede Bo i Norge. Det var Jomfru Anna, som ægtede
Erik Erikssøn Ugerup,[1] der stundom skrives til Allinge i
Halland, men neppe selv har eiet nogen Del i dette Familiegods.
Han var en fjernere Paarørende af Vincents Lunge
og er maaske gjennem Frændskab og Bekjendtskab med
ham bleven dragen ind i Fru Ingers Familie og op til Norge
overhoved. I 1525 nævnes Anna „Hustru“, men har vist
da allerede i længere Tid været gift, thi hendes Mand, Erik
Ugerup, var allerede den 2den Sept. 1524 norsk Rigsraad,
hvad han ei har kunnet blive uden netop gjennem dette
Giftermaal, som altsaa har fundet Sted kert efter Vincents
Lunges.[2]
At blandt disse Svigersønner Vincents Lunge i enhver Henseende var den fornemste og mægtigste, er overflødigt at fortælle. Han var et ualmindeligt Menneske, om hvem der endnu paa Arild Huitfeldts Tid har gaaet det Sagn, at han var „en prægtig Mand, veltalende, forstandig og brugelig“. Han havde studeret og vundet den juridiske Doctorhat ved fremmede Universiteter og derefter været Professor og Rector ved det danske. Hans talrige og udførlige Breve høre til den kosteligste Læsning, som vort Sprogs Literatur fra den Tid har at byde. Deres Stil viser, at vi have at gjøre med en Mand, der i humanistisk Dannelse og Tænkemaade stod
paa denne aandfulde og bevægede Tids Høider. Allerede
- ↑ Se om denne Mands Familie Hofmans Danske Adelsmænd, B. I.
- ↑ Dipl. Norv. I. pag. 779 og VII. pag. 657.
Lykke bevislig var Ridder og altsaa maa være den, som fik Ridderslaget i 1520. Idet Messenius (Scondia V. 74) omtaler Hr. Nils Lykkes ynkelige Død under Herredagen i Throndhjem, tilføier ham „Ita luit Nicolaus incestum et caedem procerum praesulumque Svecicorum“.
