Idetmindste efter Svigerfaderens Hr. Otte Madssøn Rømers
Død have Hr. Nils og Fru Inger sandsynligvis stadig holdt til
paa Østraat. Den nye Rigshovmesters Forleninger have ogsaa
været beliggende nordenfjelds, hvor han, som vi have
seet, allerede 1506 nævnes som Høvedsmand. Medens Christiern
den Andens fleraarige Feide med Sten Sture den Yngre
stod paa, sees ogsaa Hr. Nils i Forening med Erkebispen i
1519 at have truffet Anstalter til at forsvare Jemteland,
hvor Befolkningen, saaledes som oftere, var svensksindet og
dennegang endog havde indkaldt de Svenske.[1] Samtidig
fik han at føle, at der var Krig i Norden, paa en anden
Maade, nemlig ved den yderst haarde og trykkende Skat,
som Christiern den Anden paalagde de norske Herrer. Hr.
Nils blev sat høiest af alle de verdslige Lensmænd, nemlig
til at udruste 30 Krigsmænd, næst ham kom Brødrene Hr.
Oluf Galle, der skulde stille 20, og Hr. Gaute Galle, som
skulde stille 10. De geistlige Herrer taxeredes dog endnu
langt høiere: Erkebispen til 150 Mand, Oslos Biskop til 80,
Bergens til 60 og Hamars og Stavangers til 40. Disse Knegte
kom de dog ei til at udrede, men betalte i dets Sted en
høi Pengeafgift, der for Erkebispen sattes til den dengang
overmaade høie Sum 9000 Mark Dansk i rede Penge, altsaa
for Hr. Nils i Forhold til 1800 Mark.[2]
Hr. Nils havde en Søn udenfor Ægteskabet, ved Navn Henrik, der var født førend Giftermaalet med Fru Inger. Denne Søn, der ligesom Døtrene nærmere vil blive omtalt nedenfor, lystes i Kuld og Kjøn, men bestemtes for den
geistlige Stand. I 1518 indskreves han ved Universitetet
