Tidøen, der i nogle Aar opholdt sig i Norge og endog fra 1453–1455 var Høvedsmand i Bergen, senere drog til Danmark og endelig døde noget efter 1472 paa Gimmerstad i Sødermanland. Hr. Magnus havde Børn, men disse have udentvivl alle været af hans første Ægteskab, og derfor maa Østraat efter Fru Gertrud Narvesdatters Død være tilfaldt hendes nærmeste Slægtning af den yngre Rømerslægt i Norge, nemlig Fætteren Hr. otte Madssøn.[1]
Denne Hr. Mads Jakobssøns og hans Hustrus, Fru Gro Alfsdatter (Bolt’s), Søn Hr. Otte Rømer, som vi altsaa kalde ham, skjønt han ikke kaldte sig saaledes selv, var en Søstersøn af Hr. Sigurd Jonssøn, der var Norges rigeste Mand i det femtende Aarhundrede og, trods sin neppe meget fremtrædende eller betydelige Personlighed, tillige er mærkelig som den sidste Herremand i vort Land, hvis Slægtskab med Norges gamle Kongehus var anerkjendt og paaagtet. Sigurd Jonssøn var Arving saavel til Kong Haakon Haalegs Dattersønners, Hafthorsønnernes, som til begge Giskeættens tilsidst forenede Grenes uhyre Eiendomme. Han havde i sit Ægteskab med en tydsk Grevedatter kun en eneste Søn. Denne Søn, Hans Sigurdssøn, døde ugift[2], og nu bleve hans uhyre Eiendomme delte i tre Parter mellem hans Faster Fru
Katharina Jonsdatters Efterkommere. Blandt dem var Hr.
- ↑ C. G. Styffe, Bidrag til Skandinaviens Historia, III., CCLII–CCLIII. En Sønnesøn af Hr. Magnus Green, der bar Farfaderens Navn, spillede en Rolle i Christiern den Andens svenske Krig, men netop paa det modsatte Parti af Bedstefaderens, nemlig som ivrig Tilhænger af Sten Sture. (Allen, III, 1, S. 208).
- ↑ Han havde været forlovet med Ingeborg Thott, en Datter af en af de mægtige thottske Brødre Axelsønnerne, der spillede en saa betydelig Rolle i det femtende Aarhundrede. Ingeborg, der saaledes først var bestemt til at ægte Norges rigeste Mand, kom siden til at blive Sveriges første Mands Frue, idet hun ægtede Rigsforstanderen Hr. Sten Sture den Ældre.
