amtskriveren Erik Madsen ham, 28. traktered Biskopen Dr. Peder Krog ham. 29. havde jeg den Naade og tog Afsked med ham, hvor han beviste mig den store Naade samme at nyde fremdeles. Bemeldte Dag mønstred han Rytteriet, reiste saa fra Byen ind i Bygden at besee Tropperne.
14 Januar. Gjorde jeg Velb. Hr. Stiftsbefalingsmand Hans Kaas Geleide til Drivstuen, da han skulde reise til Kjøbenhavn, hans Haandskriver Ole døde underveis, og Stiftamtmanden døde i Kjøbenhavn.
7 Decbr. kom Hans høie Excellence[1] til Throndhjem.
14 Decbr. kom han til Ørkedalen, spised til Middag hos Hr. Evert[2] og om Aftenen paa Verket, hvor han paa begge Steder befaled, at jeg skulde spise med, hvor jeg da tog mit Sæde næst hos min gamle Ven Molch. Iblandt Andet sagde General Vibe: „Deres Naade var i stor Fare udi Sundlibakken, thi Hesten blev lybsk og taalte ikke det Bidsel.“ Da hvisked jeg til Molch og sagde: „Jeg veed vel den Tid, han var i større Fare udi hans sjette Aar.“ Da sagde Herren til mig: „Hvorledes var det?“ Da maatte jeg fortælle den ganske Passage, et Anne 80[3] ..... Denne Relation anhørte han med alle de, som ved Bordet var, med Fornøielse.
25 Juli blev Mad. sal. Vice-Laugmand Schøllers geleidet til Søes og ført til Byen, dog først udbaaren af Stuen, hvor Hr. Evert tog ved Hovedet, Hr. Jørgen[4] ved Fødderne, Stiftsskriveren Hammer, Sr. Lars Mortensen Lerche, jeg,
