ved sligt Fransøsk til mig, enten det var til den franske Ambassadeur, Grev Reventlow, Comte de Roy at hengaa at bestille Noget, som de andre ikke forstode, de andre var skjævøiet derover, ikke desmindre gav jeg udi samme Sprog Svar tilbage.
Nu var Kongens Tanke, at de tvende unge Guldenlewer skulde øves udi det, som var til Landsens Bedste i Fremtiden, saasom min Herre, Christian Guldenlew, til Lands og hans Broder, Ulrich Christian, til Vands, og naar denne sidste var saa underviist ved en Soubinac, som han lærte, at han vidste Navn paa alt det, som var paa et Orlogs Skib, og derfor foræred ham en Fregat, navnlig Pakan. 13 Juli seiled han med samme, derpaa værende Capitain, hans Hovmester, Bartholomæus Hansen, og flere af hans Domestiker og jeg var med til Helsingør. Han var klædt ligesom paa Skibs Viis, Capitainen havde adskillige Lystigheder for ham, han fik ham til at stikke an et Stykke; siden tog Capitainen Lunten fra ham, da han saa en Fiskerbaad, og sagde: „Den maa vi skyde ned!“ „O nei“, sagde den unge Herre, „gjør det ikke!“ Endskjønt han vidste bedre, saa tændte han stykket an, og gik netop en Alen frem for Baaden; med videre Smaalystigheder. Vi havde ingen Nød for Viin, Øl og Mad. ......
16 August ankom til Kjøge begge Søstrene, Churfyrstinderne af Sachsen og Heidelberg, samt Churprindsen, som skulde have vores Prindsesse. 17. reiste de fra Kjøge. De bleve herlig modtagne udenfor Kjøbenhavn af Kongen, Dronningen, Prindserne.
4 September fik jeg Bud fra Obersecretaire Moth[1] at komme til ham. Da jeg kom, sagde han: „Forstaar I den
- ↑ Skaanlunds Herres, den unge Grev Gyldenløves, Morbroder.
