Endskjønt det var heel koldt, havde jeg mit for mig
og oversatte to smaa tydske Bøger ud paa Dansk til mig
selv, og som der var ingen Skorsteen i det Kammer, fordi
jeg vilde være alene, medens jeg skrev et Kvarteer eller et
halvt, maatte jeg hvert Øieblik blæse og te Pennen op, og
det fortred jeg ikke paa..........................
....................................
....................................
Nu kommer jeg til vores Envoyés Huusholdning. Han fik af Kongen om Aaret 6000 Rigsd. og en Slomp, men det forslog intet; thi hans unyttige Ødselhed er stor at beskrive tilligemed hans fordristelige Negligence udi hans magtpaaliggende Charge, det de noksom vel vidste i Danmark, som vel Endeel skrev om, foruden hvad de Herrer, her var, kunde relatere det mærkværdigste.[1] ................. ..................................... .....................................
Det heder: du skal ikke fordriste dig formeget paa Herregunst, hvorover oftbemeldte Cancelliraad, Envoyé og min Herres Overhovmester Jørgen Borch blev casseret fra sin Charge, høie Dignitet og Værdighed for disse forberørte og mange andre Mishandlinger og store unyttige Penge Ødselheder. Hvorfor og Kongen hidsendte en Anden, som og ankom her til Haag sidst paa Aaret, Baron Jens Juel og Baron Frederik Krag, den første som Ambassadeur anlangende
- ↑ Vi forbigaa her Borchs Synderegister, der af Skaanlund udførlig fortælles i ti Poster; samtlige angaa hans store Ødselhed og Dovenskab. Han leiede Huse, Haver o. s. v. i Mængde, holdt en Hob Tjenestefolk og Lakeier med kostbart Liberi, samt to Copiister, „der spadserede mere, end de skrev, thi de havde eller fik Intet at gjøre“; der kunde gaa flere Uger mellem hvert Brev, Borch skrev til Kjøbenhavn, uagtet der paa den Tid tegnede til nye Krigsuroligheder o. s. v.
