Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Ved Trompeters og Herpukkers Lyd red begge disse Partier fra deres Ort i stor pomp og Train og mødte hinanden midt for Ringen og Pyramiderne, som stode midt paa Pladsen. Saadanne Ture gjorde de tre Gange og det med Ceremonier i Mødelsen. Dernæst rendte Kongen fra sin Ort i fuld Gallop imod Ringen (men Herpukker og Trompeter holdt op i Rendingen) med sin skjønne lakerede og forgyldte Landse. Dernæst tumled med Hesten nogle Gange og rendte til igjen med Chevelinen og kasted i den staaende af Pap fuldkommen gjorte Morian. Dernæst red Prinds Jørgen fra sin Sted lige paa samme Maade, og saa fremdeles en efter anden fra hver Ende indtil den sidste. Ved Pyramiden stod en Lakei fra hver Herre, naar han rendte, tog Lancetten af Haanden og flyde ham Chevelinen igjen og forføied sig strax fra det Rum. Siden red Kongen i fuld Furie med dragen Kaarde til Ringen og strax derpaa i samme Rend hug Hovedet af Morianen, vendte tilbage og tog Hovedet i Rendingen med Kaarden op paa Spidsen. Dette blev fuldført fra den første til sidste af begge Partier om hinanden. Alt medens Rendingen vared, hørte man hverken Herpukker eller Trompeter, uden saa snart Nogen fik Ringen, halshugged Morianen eller tog Hovedet op med Kaarden eller rammed den med Chevelinen, og Livkarlen, som stod ved Pyramiden, maatte anvise Ringen for de Herrer Marqueurs, som holdt Bog herover, antegned paa hvad Sted Ringen var træffed, i Midten eller op paa Siden. Siden red En og En imod hinanden og saa i Tummel, havende hver sit malede Skjold paa Ryggen, og Lommen fuld af brændte Leerkugler og slog dermed hver efter sin Mand til Omvexling med Kuglerne paa Skjoldene, og det fra den første til den sidste, som var iligemaade fornøieligt at ansee. Kongen, Prindsen og alle Herrerne, som vare i denne For-