Den 1 Jan. blev jeg antagen for Lakei hos Hans høie Excell. høib. Herre Greve Christian Guldenlew[1] (hvilken vi ei gav anden Titel eller Svar, naar han kalded paa os, end Hr. Greve). Hos hannem fik mine aarlige skjønne Liberier med desforuden skjønne nye Hatte med brede Sølvgaloner, Sko, strømper, skjønne Baand og Garniturer, som brugeligt og Moden var. Item bekom jeg aarlig i Løn hertil 50 slette Daler samt havde fri Kammer, Kost og anden Behør, altsaa jeg kunde med de Drikke Penge, der kunde falde, lægge mig Noget tilgode.
21 Febr. udgik en kongl. Forordning om en Prindsesse Styr.
3 April holdt den kongl. svenske Ambassadeur og Rigens Raad Gyldenstiern en meget prægtig indtog i Kjøbenhavn med en stor Deel kongl. danske og svenske Carosser, hver med 6 Heste, han havde for sig sex svenske Herre-
- ↑ Christian Gyldenløve var en Søn af Christian den femte med Sophie Amalie Moth (Grevinde af Samsø), den første maitresse en titre hos en dansk Konge. Han var født 28 Febr. 1674 og altsaa, dengang Skaanlund traadte i hans Tjeneste, ikke fuldt sex Aar. Medens Lovgivningen fastsatte Straf for Undersaatters Leiermaal, blev det i Christian den femten Norske Lov (1–2–2) ligefrem forudsat, at Kongerne havde naturlige Børn, om hvilke det heder, at de skulde behandles overeensstemmende med den Høiagtelse, som skyldes deres høie Udspring. Navnet Gyldenløve, der allerede fra Christian den fjerdes Tid havde været tillagt kongelige Frillesønner, medførte Eneret til Prædikatet „høie Excellence“, ligesom de høie Excellencers Fruer vare i Enebesiddelse af Titelen „høie Naade“. Om Grev Chr. Gyldenløve, der døde i en ung Alder 1703 og er Stamfader til den endnu levende Familie Danneskjold-Samsø, kan iøvrigt henvises til H. & E. Huitfeldts Notitser i Norske Saml. 8o, 2, 119–120 og de der citerede Kilder.
