fik ordre fra Kongen at forføie sig fra Nimwegen til Frankrig, men som han havde noget sit eget angaaende at forrette hjemme i Danmark, fik han efter Ansøgning Forlov at reise først hjem med sine Domestiker, undtagen de danske. Derpaa laved vi os til Hjemreisen.
Anno 1679 d. 23 August reiste Hs. Excell., Ambassadricen, Jomfru Anne Juel, hans Søsterdatter, med Copiister, Pager, Kammertjenere, Kammerpiger, Lakeier m. V. herfra Nimwegen tillands i Jesu Navn. Grev Antonis Legations Secretaire Mons. Pauli (var Dr. Simon Paulis Søn) blev betroet at føre til Danmark alle disse kostbare Meubler tilvands, med samme fulgte og Copiist Jessen, Viinskjenkeren Hans Hansen, jeg og nogle flere.
25 August, da vi kom til Rotterdam, hvor os da blev en Arrest ankyndet paa Skib og Gods af de Huuseiere, som Hs. Exc. havde leiet Gaardene af, under den Prætext, at han var endnu Huseleie skyldig, og naar Alting var vel overveiet, havde han kjøbt Husene formedelst den store Leie, de aarlig fik i saa lang Tid. Og som Jessen Dagen iforveien var bleven syg, maatte jeg med Breve fra Pauli tvende Gange reise ad Hag til Envoyé Christian Lente, hvilken var kommen did fra England, hvor han var alt, medens Krigen vared, udi Meiercrones Sted (hans Broder Hugo Lente var Envoyé til Regensburg) anlangende dette arrestered Skib og Gods. Men der jeg kom den anden Gang med Breve tilbage, blev vi strax relaxered. – –
2 Sept. gik vi da i Guds. Navn tilskibs fra Rotterdam. 7 Sept. døde Jessen paa Skibet. Skibsfolket vilde strax kastet ham om Borde, men formedelst den flyvendes Storm og Modvind, vi havde, kom vi under Norge d. 8 Sept. i en Havn, kaldes Skottevig, 2 Mile fra Christiansand. D. 9. begrov vi hannem paa Landet, sang et Par Psalmer over
