øvrige, med Undtagelse af 6 fra Agershus, 1 fra Bergens Stift og 4 fra Danmark (mest fra Aalborg Stift), vare af Christiansand selv, som for nærværende Tid (1810) fremstiller den Mærkværdighed, at 3 Fædre i samme hver har 3 Sønner i Skolen, hvilke 9 udgjøre over en Fjerdedel af Skolens hele Discipelantal, 31. Hovedaarsager til Skolens liden Frekvents ere og, at Skolen var for slet doteret til at kunne udrede nogen Understøttelse for trængende, især udenbyes, Disciple, og at Skolens blot lærde Bestemmelse, hvilken endog stempledes med Navnet Latinskole, ikke syntes ret at passe til den her paa Stedet herskende Aand, der næsten udelukkende er rettet paa Kjøbmandskab og hvad dermed staar i Forbindelse. Hin Uleilighed vedvarer endnu, den anden er noget formindsket ved den Forandring, at Skolen siden dens Reform 1806 ogsaa kan bruges af Ikkestuderende. Kunde iøvrigt endog slet ingen Tilgang til Skolen ventes andenstedsfra, saa gives der dog i Byen selv saamange hæderlige Familier af alle Classer, at en lærd Skole endog alene for deres Skyld maa ansees ønskelig.
– – – – – – – – – – – – –
Skolen synes at være ligesaa gammel som Kirken og altsaa fra Aaret 1645 eller ikke længe derefter, thi første residerende Capellan, Jens Andersen, valgt 1645, var, efter Scythe, tillige Skolens Rector. – – – – I Krøniken heder det, at 1666 blev anordnet, at Kl. 6 om Morgenen skulde ringes med den lille Klokke i Taarnet, da Børnene skulde gaa i Skolen, men til Bøns skulde der ringes med den store Klokke Kl. 8.
Fortegnelse over Skolens Rectorer efter Scythes Antegnelser: 1. Jens Andersen, tillige første resid. Ca-
