ste Spidser var anlagt en femvinklet Skandse med et hvælvet Taarn og en liden bombefri Kjælder, der kunde rumme 150 Centner Krudt. Dette Anlæg, som kaldtes Overbjerget, rammede Himmelens Lynild, og ser man endnu Ruinerne. Paa disse Ruiner staar nu Telegrafen, og ved Siden af det dertil hørende Hus. Denne skandse var opført før 1704, da Frederik IV. var der. Den laa for høit til at kunne være af nogen synderlig Nytte uden til Observationer i Krigstider, hvortil Stedet under Navn af Udkik nu ogsaa bruges. Efter Holm var der og et andet Verk, bestaaende af nogle afbrudte Linier, opførte af løs Mur. Dets Bestemmelse at beskyde Byens vestre Havn kunde det formedelst sin Høide ikke opnaa. For nærværende Tid er her et Vagthus og nogle Batterier.
Underbjerget eller den egentlige Fæstning paa den nordre Ende af øen, hvor Kvarantæne-Husene ere, indad til Byen.
Indbyggernes Herkomst. Flerheden af Indvaanerne ere Indfødte og Bønder fra Omegnen, der ligefra Byens Stiftelse af vedbleve Tid efter anden at sætte sig ned i Byen. De fornemste Borgere nedstamme fra disse. Jylland har fra Byens Stiftelse af indtil vore Tider bidraget noget til dens Befolkning med Skriverkarle, Skippere, Høkere og andre. Enkelte Fremmede, Englændere, Tydske, Svenske og Hollændere, have ogsaa Tid efter anden nedladt sig paa dette Sted. Embedsmændene ere næsten alle danske. Idetmindste ere saare faa fødte paa Stedet. Nogle Familier ere saare gamle paa Stedet, saasom den Mørckske, den Høyerske.
