Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
I.

Om forhen gjorte Forsøg til Christiansands Beskrivelse eller om de dertil tjenlige Hjelpemidler og Kilder, af hvilke jeg selv tildels har øst, kan jeg meddele Følgende:

1. Da Biskop Spidberg var Stiftsprovst og Sogneprest i Christiansand,[1] tilskrev han Scythe, den Tid Collega scholae,[2] følgende Brev:

  1. Jens Christian Spidberg, Præstesøn fra Skibtved, født 1684 (samme Aar og Maaned som Holberg), var en af sin Tids lærdeste Nordmænd. Han var Sognepræst og Stiftsprovst i Christianssand 1721–1759 og Biskop sammesteds 1759–1762, da han døde. Ved Ildebranden 1734 mistede han sit store Bibliothek. Naar Wergeland lader ham skrive det her aftrykte Brev som Stiftsprovst, er det ikke nøiagtigt, thi han var i Februar s. A. bleven udnævnt til Biskop. Hans Levnetsløb hos A. Faye, Christiansands Bispe- og Stiftshistorie, S. 371–375.
  2. Nils Scythe, en Vintappersøn fra Christianssand, var født 1727, Hører ved sin Fødebys Skole 1754–1763, senere ansat ved Colonialvæsenet i Slesvig og fra 1770–17 83 Foged i Nedenes, hvor han 1811 døde i Grimstad. Han var en nidkjær Embedsmand og fremfor alt en ivrig Samler fornemmelig af Alt, der angik Christianssands Stifts personale og literære Historie. Adskillige Meddelelser af ham af saadant Indhold læses i de ældre Aargange af Christianssands Addr.-Contoirs Efterretninger, hvorhos forskjellige haandskrevne Optegnelser af ham findes paa vort Universitetsbibliothek. Han fortsatte den af Wergeland nedenfor nævnte Bispekrønike og arbeidede paa en Fortegnelse over Skribenter i Christianssands Stift i Lighed med Christopher Frimans 1766 udkomne „Bergenske Skribentere“.