Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/188

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

staar der opreist endel flade Stene i Form af Bautastene, hvorunder de formodentlig have begravet Personer, som vare uværdige til christen Jord.[1] Her ligger en Gaard, kaldet Kjettestveit, hvor der tilforn har ligget forvaret et Drikkehorn, kaldet Sveipe-Rova, men nu er bortkommet. Paa Gaarden Aaseland saa jeg en Haandøxe, en Stridshammer, som man i forrige Hundredeaar brugte at gaa med i Haanden, og tvende Pile, som man for nogle Aar siden fandt siddende i den haarde Klippe. Strax ved ligger Gaarden Vistad, hvor der findes et messingbeslaget Drikkehorn, som gaar paa tvende smaa Hjul og saaledes kan skydes frem og tilbage paa Bordet. Det kaldes Sløkkefri. Paa hin Side Elven ligger det forhen omtalte Dalen i Laurdal, hvor man for nogle Aar siden opkastede en stor Kjæmpehøi, 5 Al. 12 Tommer lang og 2 Al. 18 T. bred med 3 store Huller ovenpaa til Laag.

19. Juli. Mo Præstegaard er baade af en liden Strækning og ussel Forfatning, Husene ere opbyggede 1770, da Stedet, efterat Fyrrisdal Kald blev delt, blev udvalgt til Præstegaard. Stedets Sognepræst har opført en smuk og ordentlig Hauge med stor Bekostning. En Mil fra Børte-Vandets Begyndelse ligger Gaarden „Ut aa Bjaa“ ɔ: ud paa Engen, da Eng kaldes her Bjaaen, og en Ko, som gjerne bryder sig ind paa Engen, kaldes Bjaasli. Dette Sted med tvende andre Gaarde eiede Hr. Jacob Hanssøn Morland og beboede det, da han 1672 blev afsat fra at være Præst i Fyrrisdal, fordi hans Kone kom for tidlig. Da boede han i de saakaldte Røgstuer, sad til Støls med sine Folk om Sommeren, og paa en Seng her, dannet paa Bonde-Façon, staar

  1. Aabenbar Misforstaaelse. Stenene have høist sandsynlig været bestemte for den kirkesøgende Almues Heste.