des det for, at Guds Forbandelse hviler over den Person, hvorom man siger: Gud naade den, som Guds Gaver ikke bider paa. Hænder det, at Gjæsterne i et Gjæstebud ikke bliver drukne, gaar Verten saa bedrøvet, som om hans Gaard var afbrændt. Derfor gjør adskillige sig drukne, naar de ikke er det, for at trøste Verten og vise, at de ere ikke forbandede Mennesker. Folket er i det Hele i en ussel og elendig Forfatning, foraarsaget af deres Handel med Arendals Borgere, som nu næsten ganske har ophævet al Handel. Af Dyr gives her Elsdyr i Mængde, da velærv. Hr. Bugge fortalte mig, at forleden Vinter talte han ved Præstegaarden 14 Stykker i en Flok. De fredes ved en kongelig Befaling, at Ulvene kan have dem til Føde, da man paa Molands-Moen ser adskillige Spor af deres Ødelæggelse. Bæver gives i Mængde langs Fyrresvandet og i Dale-Elven, hvor man finder deres kunstig byggede Huse. Ulvene grassere her i Mængde om Vinteren, men det er faa, som skyde dem. Bjørne derimod skydes i Mængde. – Thomas Olssøn Block, Mag. phil., blev af Provsten Hr. Skancke indsat som Præst her d. 19. Mai 1672, levede et meget uroligt Liv med sin Almue, hvorfor Biskoppen, Dr. Jacob Jenssøn Jersenius, tilligemed Provsten Hr. Skancke og Provsten Hans Kjelssøn, Sognepræst til Bygland, maatte hid at forlige dem, skjønt uden Nytte.[1] 1706 forærede han sit Portræt til Molands Kirke, som endnu staar der, og døde han som Provst 1717. Peder Thomassøn Block succederede sin Fader 1718, kaldte Hr. Laurits Qvislin til Capellan d. 12. Juni 1721 og døde d. 13. Sept. 1723. Mathias Aagaard, Mag. phil., blev her
- ↑ Mere om denne Sag findes i Saml. til d. N. F. Spr. o. Hist. VI, S. 203–209.
