Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

da kom det deraf, at de havde traadt paa en Urt, kaldet Vildstraa, der havde denne galgjørende Egenskal. – –

Et lidet Stykke NV. fra Laurdals Præstegaard ovenfor et Sted, kaldet Flyxe-Helle i Præstehaugen, fandt Sognepræsten Hr. Hans Post Sølv i Bjerget, hvoraf han lod sig gjøre Sølvknapper, hvilket endnu levende Folk her kan erindre og bevidne. – –

9. Juli. Hovedkirken er af Træ og ikke i nogen synderlig god Forfatning, men Præstegaarden er under al Kritik. Gaarden Bjaaland har ikke mindre end 5 Bur, et smukt Vaaningshus, en ypperlig Frugthauge og god Jordvei. Den har tilforn blevet beboet af en Familie Blom, hvilken respectable Familie endnu lever i Skien. Af et Pergaments-Brev fra 1473 har jeg seet, at denne Gaard har været et Munke-Kloster,[1] hvoraf nu ikke sees mindste Levninger. Allerøverst i denne Samling af Gaarde ligger Haatved, hvor sorenskriverne Paul Drukken og Cornelius Paus har tilforn boet, og som i de sidste Tider er bleven beboet af Skovinspecteur og Holtzførster Paus, en Mand af det største mechaniske Geni, som kan tænkes. – Lidt over en Fjerdingvei fra Kirken ligger Gaarden Hegtved, mærkværdig af sin Beboer Asgier, der levede først i det 17de Aarhundrede, 1614 og saa videre, hvorom jeg i gamle Documenter har læst utallige Historier, da hans Liv var en Kjede af Vold, mord og Slagsmaal. For at opægge andre dertil og selv finde Aarsag brugte han adskillige Kunster, f. Ex. gik til Bryllups med en sort og en hvid Strømpe, at man derfor kunde fixere ham og han have Aarsag til

  1. Dette maa sikkerlig bero paa en Misforstaaelse.