Desuden ere Penge i vore Dage ikke at spøge med. De synes og nuomstunder at have faaet den slemme vane enten at desertere over til vore Naboer eller at gjøre sig rent usynlige. Iøvrigt haver Regjeringen Udgifter nok. Ligesom jeg og hel vel indser de vigtige Forpligtelser, den bør føle, som gaar frem paa offentlig Bekostning. Anderledes vilde det være med mig, naar jeg gik frem paa min egen. Idetmindste vilde min Fornøielse blive dobbelt stor, om mine Foretagender da kunde udfalde til Publici Nytte og Fornøielse. Paa egen Bekostning og med laante Penge vovede jeg da dette Skridt og blev dertil især ansporet ved min dyrebareste Velgjører, Hr. Professor Strøm, hvis uvurderlige Venskab og Understøttelse stedse svæver mig i taknemmelig Erindring. Jeg reiste, og uagtet jeg ofte led overmaade meget ondt og nogle Gange var i Livs Fare, skede dog Reisen med en uudsigelig Fornøielse, og aldrig vil jeg komme til at fortryde den med Reisen forbundne Udgift. Om jeg ikke haver reist forgjeves, og om Udgiften ikke er unyttig anvendt, det tilfalder Publicum at bedømme.
Planen, jeg ved dette Arbeide forelagde mig, er den samme, som den Ridder Linnée haver brugt i sine svenske Reiser, en Plan, som vel Ingen her i Norge haver forhen betjent sig af, men som dog formodentlig vil billiges, om ikke for Mandens Skyld, hvis Plan jeg fulgte, saa dog for Kortheden, som med den er forenet, og for den Bekvemmelighed, den medfører, i en Hast at kunne overskue Materierne. Den Orden, som ellers bruges i Landbeskrivelser, kan da Ingen fordre her, og Ingen vil vel heller fordre den.
Under Skriftets Udarbeidelse saa jeg snart, at Thelemarkens Navn, Beliggenhed, Grændser m. m. ingensteds
