Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/114

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
104
L. DAAE.

ikke fornøiet med den anden. Der var en Tid, da der herskede en langt elskværdigere Fortrolighed og Tone, en mere jovialsk Frihed i Christiansand. Da var Byen ikke saa rig, men der var større Jevnhed i Indkomster. Jeg hører derfor hyppige Klager nu af Fremmede, som komme hertil, at de savne den Gjestfrihed og Frihed, som hersker andre Steden og de kjede sig tildøde her.

Dernæst maa jeg nævne Christiansands saakaldte store Klub, stiftet i Aaret 1801. Den bestaar for nærværende Tid af ...[1] faste Medlemmer, og desuden have de Militære Adgang til samme, saavelsom andre Reisende, naar de meldes for en af Directeurerne, i otte Dage. Hvis de opholde sig her længere end en Maaned, maa de for hver Maaned betale noget vist. Her kan man efter endt Arbeide fra 3 til 11 eller i det seneste 11½ om Aftenen hver Dag gaa hen og more sig ved Læsning i Aviser og periodiske Skrifter eller ved .en afvexlende Underholdning saavel i Politiken og Dagens Nyheder, som i andre Materier, eller ved Kortspil og Schakspil og Billardspil, og leverer verten Drikke- og Spisevarer. Vinteren er der hver anden Søndag Bal, hver anden Søndag skulde der og være Concert og Assemblée, hvortil ethvert Medlems Husdamer havde Adgang, men da de private herværende Dilettanter i Musiken, skjønt Medlemmer af Klubben, hellere vilde spille for dem selv end for Selskabet, saa ere de Concerter ophørte i Klubben og dermed tillige Assembléerne. Ligesaa ere heller ikke Søndagsballerne meget muntre, fordi de koste ikke stort, og fordi de ikke maa vare længere end til Kl. 11½, hvorfor adskillige holde sig fra dem

  1. Aabent Rum.