have falleret, forsvunden fra Hamburg. Hans følgende Skjebne er ubekjendt.
Den mærkeligste af dem, som det lykkedes Nils Lange at hverve til Peter den Stores Tjeneste, var en dengang fattig og upaaagtet Student fra Horsens, Poul Vendelbo, siden desto mere berømt under Navnet Løvenørn. Hans Historie er for bekjendt til her at gjentages. Vi ville kun minde om, at han i 1707 i en Alder af 21 Aar kom til Rusland, hvor han først var Lærer for Langes Søn, men hans Hu stod til Krigstjenesten, i hvilken han efter allerede et Aars Forløb drev det til Capitain. Som saadan udmærkede han sig i Slagene ved Liesna 1708 og Pultava 1709, hvorpaa han skal have gjort vigtige Tjenester ved at fremskynde Overgivelsen af den svenske Hærs Levninger og til Belønning herfor være bleven oberstlieutenant og Czarens Generaladjutant. Som overbringer af russiske Ærinder kom han tilbage til Danmark i December 1710, hvilket gav Anledning til, at han ombyttede den russiske Tjeneste med den danske, i hvilken han som bekjendt opnaaede de høieste Stillinger.[1] Hvad der i Løvenørns russiske Episode særlig maa tiltale, er den store Humanitet og Godhed, han ved alle Leiligheder skal have udvist mod de ulykkelige svenske Fanger.[2] I Forbindelse med Løvenørn nævnes almindeligvis hans Ungdomsven, Nordmanden Thomas v. Westen, med hvem Nils Lange havde underhandlet om en Ansættelse som Professor i Moskwa, hvilken v. Westen dog ikke kom til at overtage.[3]
