vistnok født omtrent mellem Aarene 1672 og 1680, blev „Admiral“. Denne tørre Oplysning er bogstavelig det eneste Ord, der meldes om ham i den Prestekrønike, hvori Faderen har fundet en Plads,[1] og den er tillige, saavidt jeg ved, den eneste Efterretning om ham, der er at opdrive inden den særlig norske Del af vort Sprogs Literatur. Men Historien kjender dog ikke saa lidet til den i Fødelandet forglemte Mand. Han synes som russisk Admiral at indtage en underlig Mellemstilling mellem Cruys og Sivers paa den ene Side og sin Ven Wilster paa den anden. Som de to førstnævnte har han staaet i meget høi Anseelse og rimeligvis været en meget dygtig Mand, med den sidstnævnte deler han den Skam at have været sin Hjemstats Fiende.
Om hans tidligere Historie ved jeg forøvrigt ikke mere, end at han, hvad man saa omtrent kan vide paa Forhaand, „havde i sin Ungdom forsøgt sig vel tilsøs“.[2] Ikke usandsynligt har han faret fra Holland, hvilken Gjetning bestyrkes derved, at hans Hustru, som vi skulle se, var en Hollænderinde. I 1718 havde han som Commandeur forladt den russiske Tjeneste og søgt til Danmark, i hvis Marine han tidligere ikke havde tjent. Man modtog ham her godt, idet man lod ham den 10de Mai 1718 indtræde i den danske Orlogsetat i en Commandeurs Stilling. Men nu maa der være indtruffet noget, som vi ikke kjende, der har bragt ham paa Kant med Danmark. Han maa paa en eller anden Maade have troet sig forbigaaet eller
- ↑ A. Erlandsen, Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift, Christiania og Levanger 1844–1855, S. 509. Denne Peter Bredal maa ikke forvexles med en anden af samme Navn, der tjente i den danske maade i Frederik III’s Krig mod Sverige.
- ↑ Peder v. Havens Reise udi Rusland, S. 207.
