Men er der nogen fremragende Nordmand, hvis Ry
er blevet ret grundig glemt i Norge, da er det Cornelius
Cruys. De allerfleste af mine Læsere ville utvivlsomt
her have seet hans Navn for første Gang i deres Liv.
Ludvig Holberg kommer i sin Danmarks Historie tilfældigvis
til at nævne ham. Det er det interessante Sted,
hvor Holbergs norske Blod bliver varmt ved Tanken om
de store Søhelte, Norge har fostret, og hvor han udbryder
i de stærke Ord: „Jeg finder intet Land i Historien, der
har bragt tilveie saa mange store og habile Admiraler“.
Han slutter da sin Liste over disse saaledes: „Den bekjendte
Ryssiske Admiral Creutz er iligemaade en Nordmand“.[1]
Dette var længe det eneste, som jeg selv vidste
om denne Landsmand.
Uvilkaarlig maa man her gjøre en Sammenligning mellem Cruys og Curt Adelaer, thi deres Skjebne i Livet har megen Lighed. Begge vare de udgaaede fra tarvelige norske Kystbyer og som Tusinder af Landsmænd søgte de begge sin Lykke i Holland, hvor de ogsaa fandt den i rigere og større Maal end alle andre hidtil bekjendte nordiske Emigranter. Det tilkommer ikke mig at afgjøre, hvo af dem der har været den største. Men i historisk Betydning kan den russiske Flaades Grundlægger nok trygt maale sig med Adelaer, hvis orientalske, aabenbart gjennem Reklamer forstørrede Bedrifter altid blive tvivlsomme, og af hvis paastaaede Fortjenester af den danske Marine en væsentlig Del tilkommer Nils Juel. Hvilken uhyre Forskjel paa de to Sømænds Eftermæle: Adelaer er kjendt af ethvert dansk og norsk Skolebarn, Cruys hidtil halv glemt selv af begge Landes Historikere!
- ↑ L. Holberg, Danmarks Historie, III, S. 403 (Levins Udgave).
