Aarene 1753–1784 af den bekjendte Caspar Peter Rothe, der døde i det sidstnævnte Aar. Han har givet sine Optegnelser Navn af Arcana historiae literariae Danicae, uagtet kun den mindste Deel deraf kan siges at vedkomme just Literærhistorien. Længe efter Rothes Død har en anden i Aarene 1803–1807 i samme Hefte indført talrige og mangeartede Notitser, især om Samtidens, af og til dog ogsaa om det attende Aarhundredes Begivenheder og Personligheder. Denne Fortsætter, der udtrykkelig har bemærket, at Rothe er Forfatter af Heftets første Deel, har ikke navngivet sig selv, men allerede ved et flygtigt Blik vil Enhver, der kjender Conferentsraad Laurids Engelstofts Haandskrift, være paa det rene med, at det er ham, med hvem man her har at gjøre, og det fremgaar ogsaa tilstrækkelig af alle indre Mærker og Kjendetegn, at man har et Engelstoftianum for sig.
Af hvad Rothe har nedskrevet egner sig kun den mindre Del til Trykning, bl. A. ogsaa af den Grund, at flere Notitser (f. Ex. om Beaumelle og Norcross) kun indeholde Skandale. Derimod ere, som paa Forhaand kunde vides, Engelstofts Optegnelser af en helt anden Natur. Denne lærde og smagfulde Historiker havde som bekjendt altid Tilbøielighed til at iagttage og nedskrive, hvad der foregik om ham,[1] og han havde derhos ved sine gode Forbindelser og som Indehaver af et administrativt Embede ved Siden af det historiske Professorat en rigere Anledning end Videnskabsmænd i Almindelighed til at erfare Ting, hvorom de Færreste fik Besked.
Af Engelstofts Dagbøger og Memoirer er tidligere Et og Andet udgivet, først hans i Form af Breve til en for-
- ↑ Smnlgn. C. F. Wegener, Biographiske Antegnelser om Laurids Engelstoft, Kbhvn. 1852, S. 138–139.
