samt en Gaard i Lofoten. Paa samme Tid finde vi ham allerede knyttet til Nordland, hvor hans forrige Hustrus Slægt havde hjemme; i 1571 nævnes han som Foged i Vesteraalen – og samtidig hans Broder Peder som Foged i Salten[1] –, og i 1575 findes i Rigs-Registranterne fornyede Lensbreve for Erik Hanssøn som Foged over Vesteraalen og Lofoten og for Peder Hanssøn som Foged over Salten;[2] af Eriks Lensbrev sees ellers, at han allerede før 1575 – altsaa fra c. 1570 – bestyrede ogsaa Lofoten. Efter nogle Aar mistede begge Brødre sine Len; Peder Hanssøn maatte opgive Salten til sin Broders Svoger, Thord Benkestok (1578), og Erik Hanssøns Len blev i 1579 lagt under Bergenhus. Dog sees begge Brødre at have sat sig fast i Nordland, idet de fandt sig i at tage Bestilling som Fogder under fornemmere Lensherrer: i 1587 var Peder Hanssøn Foged i Salten (under Capitain Durham)[3] og opnaaede da eller lidt senere paa Almuens Ansøgning at blive Lagmand, ialfald var han dette i 1591 (se ovenfor); og i 1591 finde vi ogsaa Erik Hanssøn som Foged over Vesteraalen under Gert Rantzau; rimeligvis har han vel bestyret dette Fogderi ogsaa under de foregaaende Lensherrer (Hans Pederssøn til Sem 1579–80, Maurits Stygge 1580–88). Af hans Brev til Statholderen saavelsom af Beskrivelsen over Lenet sees, at han selv ønskede intet heller end at komme til sydligere Egne; da Peder Syv antager Erik Hanssøn for Forfatter ogsaa af Beskrivelsen over Namdalen, og da, som Dr. Nielsen anfører, indre Grunde tale for, at denne Beskrivelse er af samme Forfatter som
