ved en Fin, der kom kjørende med Rener og førte ham tilbage. Han tog nu tilsøs, og 10 April finder vi ham paa Leen-Næs paa Helgeland, hvorfra han skriver, at han haaber om 2–3 Uger at være i Finmarken. Han var der dog ikke før 1 Juni, og 17 Septbr. skriver han fra Vardø: „Her forefalder meget at observere, som kand synes at være af en ringe Værdie i sig self, men har dog en stoer Conseqvense“. Han har Landet igjennem forespurgt sig om Fjeldfinnernes Væsen, gjort Besøg i de svenske Lappe-Byer og skal nu fortsætte Rejsen tilfjelds. Hvor utroligt det end synes, maa dette – i alle Fald delvis – være skeet, da hans næste Brev er dateret Silbojok – 24 Decbr. 1706. Til Throndhjem kom han 31 Marts 1707 og skriver herfra (2 April): „– – – Dog takker jeg Gud, som hidindtil har hjulpet mig med største møye og lifvis fare at igiennemtrænge alt det, som till at illustrere de Contenta udi de mig allernaadigst og gunstigst medgifne Instruxier behøvis og paa sine tider allerunderdanigst skall demonstreris“. Han maa dog have taget Søvejen en – maaske den største – Del af Rejsen, da han i dette Brev beder undskyldt, at „han rejser tilsøs for sin Svaghed“. Dette kan ikke sigte til hans forestaaende Rejse fra Throndhjem til Kjøbenhavn, da det her ikke kunde være Regjeringen magtpaaliggende, at han tog Landvejen. Maaske er han ikke paa Fjeldene kommen længer end til Silbojok, hvorfra man i 3 Dags-Reiser kan naa Saltdalen.
Det sees af en Registratur i Geheimearkivet i Kjøbenhavn, at Povel Resen har afgivet Indberetning om sin Rejse 1 August 1707 ledsaget af 2 Forslag: 1) om Udsendelse af Prester og ordinerede Personer til at undervise og opbygge Lapperne i deres Saligheds Sag, og om
