ning (c. 40) fremgaar, at han i Virkeligheden herskede over „hele Throndhjem “, ligesom hele Viken og Oplandene stod længe under Haralds Morbroder Guthorm (c. 21). Hvis Systemet „en Jarl i hvert Fylke“ virkelig er opstillet af Harald – og ikke først af Snorre –, har Harald ialfald hyppigt brudt det, – navnlig i den senere Halvdel af sin Regjering, da Jarlerne blev overflødige, ved at hans Sønner fik Dele af Riget; ved Haralds Død findes derfor ikke mere end to Jarleslægter i Riget, Ladejarlene og Mørejarlene, og selv disse reduceres til én, idet Sigurd Ladejarl ægter Thore Mørejarls Datter: begges Arving er Haakon Ladejarl. Ikke mere korrekt synes mig Snorres Beretning om Hersens Stilling som Vasal under Jarlen. Vistnok findes der i et af de Skrifter, Snorre maa have kjendt, en Beretning om en Grim Herse i Agder, der synes at have havt en Jarl over sig,[1] og rimeligvis har ogsaa Herserne i Thrøndelagen ved c. 950 staaet under Sigurd Ladejarl; men dette synes dog langtfra at være det almindelige Forhold, da jo Kong Harald maa mangesteds have undladt at indsætte Jarler og saaledes Herserne blev direkte „Kronvasaller“. Og at der skulde være „fire eller flere“ Herser i hvert Fylke, synes lidet rimeligt. For ikke at tale om, at Sagens Natur tilsiger, at der ikke i hvert af de smaa Throndhjemske Fylker var Plads til 4 Herser, viser Snorres Beretning om Thrøndernes Modstand mod Haakon den godes Kristendomspaabud, at der dengang (c. 950) kun var én Høvding i hvert Fylke. Vistnok bærer ingen af disse i Snorres Beretning Herse-navn; men sikkert er det, at de i hans Fremstilling optræder med Herse-myndighed, og at hvis de ikke var. Herser,
- ↑ Se Landnámabok, Isl. sögur I 213.
